Havniveau og klimaforandringer

Verdenshavenes vandstand stiger som følge af den globale opvarmning. Vandstandsstigningen er forskellig i Danmark på grund af landhævning/sænkning, så det er svært at give et tal, der dækker hele Danmark.

Hvad handler det om?

Danmarks klima er i konstant udvikling. Det har det været i fortiden, og det vil det særligt være i fremtiden, hvis de nuværende tendenser fortsætter.

Opvarmningen af det globale klimasystem er ifølge FN´s klimapanel utvetydig, og mange af de ændringer, der er registreret siden 1950’erne, er uden fortilfælde. Det har betydning for vandstanden i verdenshavene og dermed også vandstanden ved de danske kyststrækninger.

Figur 1 viser, at verdenshavenes vandstand har været stigende, siden de første målinger blev foretaget, og stigningen har været højere end gennemsnittet i de senere år.

Den væsentligste årsag til vandstandsstigningen er, en stigende opvarmning af det globale klima. Det fører til, at havvandet udvider sig, og at Grønlands og Antarktis’ indlandsis og verdens øvrige gletsjere smelter.

Hvad er målet?

I december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention på COP 21 en juridisk bindende klimaaftale: Parisaftalen. I Parisaftalen er der en målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 2°C og gerne 1,5°C. Dette skal være med til at forhindre, at verdenshavenes vandstand stiger yderligere.

Hvad er status?

Den gennemsnitlige globale vandstand er blevet observeret med satellitter siden 1993. Fra 1993 til 2012 er vandstanden steget 7 cm.

Mod slutningen af dette århundrede (1981-2100) forventes vandstanden omkring Danmark at stige 0,1-0,6 meter for det mest optimistiske scenarie (RCP2.6) og 0,3-0,9 meter for det højeste scenarie (RCP8.5).

DMI offentliggjorde i efteråret 2019 et klimaatlas, hvor du kan finde opdateret information om stigninger i vandstanden ved alle danske kyststrækninger.

Ændring i middelvandstand

Figur 1: Viser ændringen i middelvandstand for tre forskellige udledningsscenarier. Et lavt (SSP1-2,6), et mellemhøjt (SSP2-4,5) og et højt udledningsscenarie (SSP5-8,5). Ændringen er angivet som middelværdier over to 30 års perioder 2041-2070 og 2071-2100 i forhold til referenceperioden 1981-2010.

Kilde: DMI

IPCC benytter i sjette hovedrapport nye scenarier for den fremtidige samfundsudvikling og drivhusgasudledning. Der er fem scenarier: SSP1-1.9, SSP1-2.6, SSP2- 4.5, SSP3-7.0, SSP5-8.5. SSP er en forkortelse for Shared Socioeconomic Pathways, hvor SSP1 er karakteriseret af bæredygtighed, SSP2 er en mellemvej, SSP3 er karakteriseret ved rivalisering mellem regioner og SSP5 er karakteriseret ved udvikling drevet af fossile energikilder. De tilhørende tal (1.9, 2.6, 4.5, 7.0 og 8.5) beskriver strålingspåvirkningen i år 2100 målt i W/m2, som det kendes fra RCP-scenarierne fra IPCC’s femte hovedrapport.

 

Læs mere om fremtidens havniveaustigninger på DMI’s klimaatlas

Sidst opdateret d. 5. februar 2024

Kontaktperson

Katrine Juul Larsen
Vandforsyning, Miljøstyrelsen
E-mail: kajul@mst.dk