Udledning af drivhusgasser

Hvad handler det om?

Når der udledes drivhusgasser, ophober de sig i atmosfæren og medvirker til øgede temperaturer gennem drivhuseffekten.

Ved at reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser kan vi bremse ophobningen. Det kan vi blandt andet ved at fremme anvendelsen af ikke-fossile brændsler (vedvarende energikilder) særligt på energi- og transportområdet, skabe reduktionstiltag i alle sektorer, der udleder drivhusgasser og iværksætte tiltag, der øger optaget af CO2, f.eks. plantning af skov og forskning i nye teknologier.

Figur 1 viser udviklingen i Danmarks udledning af drivhusgas fra 1990-2023 – i alt og samlet for de sektorer, der ikke er omfattet af EU’s kvoteregulering (dvs. udledninger fra individuel opvarmning, transport, visse industrielle processer, landbrug og affaldshåndtering).

Hvad er målet?

Der er med klimaloven sat et nationalt mål for at den samlede drivhusgasudledning skal reduceres med 70 % i 2030 set i forhold til 1990, og på længere sigt at opnå et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje. Regeringen har med regeringsgrundlaget sat 2045 som mål for, hvornår skal Danmark være klimaneutralt, samt mål om, at der i 2050 skal fjernes flere drivhusgasser end Danmark udleder.

På europæisk plan er der også et mål for reduktionen af EU’s samlede drivhusgasudledning:

Mindst 55 % i 2030 sammenlignet med udledningen i 1990 (EU’s reduktionsmål under Parisaftalen 2021-2030).
I den forbindelse har Danmark forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer med:

50 % fra 2005 til 2030, ligesom der er fastlagt årlige lofter i perioden 2021-2029, hvor overholdelse efter nærmere bestemte regler først opgøres i henholdsvis 2027 (for budgetårene 2021-2025) og 2032 (for budgetårene 2026-2030).

CO2 i atmosfæren

CO ₂ -koncentrationen i atmosfæren har været stigende siden industrialiseringen i 1800-tallet, hvor den globale CO ₂  -koncentration i gennemsnit var ca. 280 ppm om året. Dette er steget til ca. 412,5 ppm i 2020.

Det er målsætningen i EU og i Parisaftalen under FN’s Klimakonvention, at den globale temperaturstigning skal holdes under 2 °C og helst på 1,5 °C.

Ifølge FN’s klimapanel skal den globale drivhusgasudledning reduceres til en netto-nul-udledning omkring 2050, hvis temperaturstigningen skal holdes på maksimalt 1,5 °C ( https://www.ipcc.ch/sr15/ ). Det vil sige, at vi ikke må udlede flere drivhusgasser, end vi kan kompensere med et tilsvarende CO ₂ -optag.

Hvad er status?

Siden 1990 og frem til 2023 er Danmarks årlige udledning af drivhusgasser reduceret med 51 % (figur 1).

Den faldende samlede udledning siden 1990 skyldes især, at anvendelsen af vedvarende energi ved produktion af el og varme er øget. I enkelte år i perioden er der sket stigninger som følge af udsving i el- og varmeproduktionen. Det skyldes dels udsving i import/eksport af el, hvor der har været øget eksport i de år, hvor vandkraft-produktionen i Norge og Sverige har været lav. Dels skyldes det udsving i behovet for opvarmning om vinteren. 

Udledningen af CO₂, som er den mest dominerende af drivhusgasserne, udgjorde i 2023 ca. 65 % af den samlede udledning. De øvrige drivhusgasser er:

• Metan (ca. 23 %)
• Lattergas (ca. 11 %)
• De såkaldte F-gasser (ca. 1 %)

Disse drivhusgasser omregnes til CO₂-ækvivalenter i sammenligninger og sammenregninger, da forskellige drivhusgasser har forskellige opvarmningseffekter.

Hent datasæt for Danmarks drivhusgasudledning 1990-2023

Figur 1:  Udviklingen i Danmarks drivhusgasudledning inklusiv bidrag fra jorde og skove (LULUCF) (1990 – 2023) (Mio. tons CO₂ -ækvivalenter).

Kilde: DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) vist på EU’s hjemmeside

Sidst opdateret den 20. maj 2025