Hvad handler det om?
Luftforurening skyldes udledning af en række forskellige stoffer til atmosfæren. Udledninger kommer f.eks. fra bilkørsel, produktion i virksomheder og brug af varme og elektricitet. For at kunne reducere forureningen skal man vide, hvor udledningerne kommer fra (dvs. kilden), og hvor store mængder der udledes.
En stor del af luftforureningen i Danmark kommer fra udlandet, ligesom en stor del af de danske udledninger føres med vinden til andre lande. Figur 1 angiver de danske kilder til udledning af:
- Svovldioxid (SO2)
- Kvælstofoxider (NOx)
- Ammoniak (NH3)
- Flygtige organiske forbindelser med undtagelse af metan (NMVOC)
- Fine partikler (PM2,5)
Stofferne medvirker til miljøproblemer som forsuring (SO2 og NOx), overgødskning (NOx og NH3) og sundhedsmæssige problemer. Stofferne kan være skadelige i sig selv eller indgå i reaktioner i atmosfæren og danne smog. De største danske kilder er energi -og industrianlæg (SOx) landbrug (NH3, NMVOC), trafik (NOx, PM2,5) og brændeovne (PM2.5, NMVOC).
Hvor kommer stofferne i luften fra?
Hvad er målet?
Viden om hvilke kilder der bidrager mest til udledningen af luftforurenende stoffer, er vigtig, når EU og de enkelte lande tilrettelægger en strategi for at nedbringe luftforureningerne og dermed forbedre luftkvaliteten. NEC-direktivets krav om at mindske udledninger i EU's medlemslande skal sikre en markant forbedring af luftkvaliteten i Europa og dermed en reduktion af de negative miljø- og sundhedseffekter i landene. Danmark har i Det nationale program for reduktion af luftforurening iværksat nye tiltag inden for bl.a. vejtrafik, brændeovne og landbrugsdrift.
Se også:
Figur 1: Udviklingen i udledningerne af SO2 , NOx , NH3 , NMVOC og PM2,5 i Danmark fra 1990 til 2022.
Kilde: DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi)
Hvad er status?
Figur 1 viser udviklingen i udledningerne af SO2, NOx, NH3, NMVOC og PM2,5 i Danmark fra 1990 til 2021.
Udledningen af SO2 er fra 1990 til 2021 faldet med over 95% takket være national og international regulering af især energisektoren.
For NOx ses et fald på 70% i udledningen fra 1990 til 2021. Dette skyldes især anvendelse af teknologier, der mindsker udledningen af NOx i energi- og transportsektoren, f.eks. katalysatorer i biler og lav-NOx-teknologier i kraftvarmeanlæg.
Danske handlingsplaner inden for vandmiljø og ammoniak har medvirket til, at udledningen af NH3 fra 1990 til 2021 er faldet med omkring 50%.
Den samlede udledning af NMVOC er faldet med 50% fra 1990 til 2021. Det skyldes bl.a. skærpede EU-udledningskrav til vejtrafikken og mindre brug af produkter, der indeholder opløsningsmidler fx oliebaseret maling.
Udledningen af fine partikler er faldet med ca. 48% fra 1990 til 2021. Det skyldes bl.a. introduktionen af partikelfiltre på person-, vare- og lastbiler. Stigende miljøkrav til ikke-vejgående maskiner, såsom entreprenørmaskiner samt landbrugs- og skovbrugsmaskiner, har også bidraget til den mindre udledning af partikler.
Forskellen på emissioner og luftkvaliteten
Man kan få et indtryk af den generelle udvikling af luftforureningen og de skader, den kan forvolde regionalt og globalt, når man ser på opgørelser af de enkelte landes udledning af luftforurenende stoffer (emissioner).
Derimod kan man ikke konkludere noget om lokale skader som påvirkning af helbred eller belastning af naturen. Det vil f.eks. kræve viden om den lokale luftkvalitet og geografiske og meteorologiske forhold, der kan være afgørende for påvirkninger og skader.
Derfor er der fra EU's side både fastsat krav til de samlede udledninger (masse pr. år) og til luftkvaliteten (koncentrationen i luft).
Sidst opdateret d. 21. marts 2024.
Kontaktperson
Casper Krogh Pedersen
Erhverv, Miljøstyrelsen
E-mail: caskp@mst.dk