Sundhedsskader som følge af luftforurening

Hvad handler det om?

Luftforureningen i Danmark består af en række stoffer fra både danske og udenlandske kilder. Partikler, nitrogendioxid (NO₂) og ozon er dem, der påvirker vores sundhed mest. De kan have langtidseffekter som kræft og hjertekarsygdomme, men kan også føre til akutte symptomer som irritation af øjne og luftveje.

Partikler er ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO den mest sundhedsskadelige kilde til luftforurening. De forårsager og forværrer sygdomme som hjertekarsygdomme, lungesygdomme og kræft. Partiklernes størrelse og kemiske sammensætning har betydning for, hvordan de påvirker vores sundhed.

Studier viser generelt en klar sammenhæng mellem helbredsproblemer og sodpartikler, mens forskningen er mere uklar, når man alene ser på sammenhængen mellem antallet af ultrafine partikler og helbredsproblemer.

Om sommeren kan ozon blæse til Danmark fra det sydlige Europa. Tilfælde med forhøjet ozon i Danmark er dog sjældne. Ozon kan give luftvejsproblemer, og når der er høje koncentrationer af ozon i luften, bliver befolkningen varslet, så personer med kroniske luftvejslidelser kan tage de nødvendige foranstaltninger.

Hvad er målet?

For at forbedre luftkvaliteten i Europa stiller EU bl.a. krav om, at Danmark og de andre medlemslande reducerer udledningerne af følgende luftforurenende stoffer:

• svovldioxid (SO₂)
• kvælstofoxider (NOx)
• ammoniak (NH₃)
• fine partikler (PM_2,5)
• flygtige organiske forbindelser med undtagelse af metan (NMVOC).

Det sker gennem det såkaldte NEC-direktiv, hvor de enkelte lande har konkrete mål for at mindske udledningerne for henholdsvis år 2020 og 2030.

I 2030 forventes antallet af for tidlige dødsfald at være halveret i Europa som følge af NEC-direktivet bliver overholdt.

Meget af den sundhedsskadelige luftforurening i Danmark kommer hertil fra det øvrige Europa, ligesom Danmark sender luftforurening videre til udlandet. Derfor er et fortsat europæisk samarbejde på luftområdet afgørende for at beskytte danskerne og vores nabolande mod sundhedsrisici som følge af luftforurening.

Hvad er status?

Den effekt, luftforurening har på vores helbred, opgøres bl.a. i antal for tidlige dødsfald.
Det beregnede antal for tidlige dødsfald på grund af luftforurening er faldet med omkring 38% siden 1990’erne.

Fra år til år kan man se variationer bl.a. som følge af svingende meteorologiske forhold. Beregninger viser, at luftforurening i gennemsnit for 2019 til 2021 var skyld i ca. 3890 for tidlige dødsfald i Danmark. Det vurderes, at omkring 95% af disse skyldtes partikler. Der forskes løbende i luftforureningens skadelige virkning og beregningerne er derfor behæftet med usikkerhed.

Partikler kan transporteres langt med vinden, og derfor er den geografiske variation i partikelkoncentrationen i Danmark lille. Dog er der højere koncentrationer i byerne, og der kan være højere lokale koncentrationer i f.eks. områder med mange brændeovne.

Sådan påvirker luftforurening vores helbred

• Partikler er den mest sundhedsskadelige kilde til luftforurening, og de forårsager og forværrer sygdomme så som hjertekarsygdomme, lungesygdomme og kræft.
• Kvælstofoxider (NO₂) kan medføre nedsat lungefunktion og øge risikoen for infektioner i lungerne.
• Ozonlaget i den øvre atmosfære beskytter os mod solens stråler, men ozon er også en giftig gas, som dannes af andre luftforurenende stoffer ved jordoverfladen. Ozon ved jordoverfladen forbedrer ikke det beskyttende ozonlag øverst i atmosfæren. Ozon giver luftvejsproblemer.
• Sundhedseffekterne af luftforurening kan gøres op i tabte leveår og for tidlige dødsfald og antal af en række sygdomstilfælde (astma, bronkitis mv.).

Hvor kommer luftforureningen fra?

• Partikler: Udledes enten som primære partikler fra f.eks. brændeovne og dieselbiler eller dannes som sekundære partikler i atmosfæren ud fra luftforurenende gasser som ammoniak, svovldioxid og kvælstofoxider.
• Kvælstofoxider (NO₂): Udledes fra dieselkøretøjer, tog, skibe og arbejdsmaskiner.
• Ozon: dannes i atmosfæren af blandt andet kvælstofilter (NO_x) og flygtige organiske forbindelser (VOC). Dannelsen afhænger af sollys.

Sidst opdateret d. 21. marts 2024