Udledning af næringsstoffer og organisk stof fra punktkilder

Hvad handler det om?

Punktkilder er direkte udledninger fra renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Udledningen af næringsstoffer og organisk stof fra punktkilder påvirker vandmiljøet og kan f.eks. føre til algeopblomstring.

Fra 1987 frem til i dag, er der iværksat en række tiltag, der skal reducere udledningen fra punktkilder:

• I 1987 blev Vandmiljøplan 1 vedtaget. Den indeholdt indsatser, der særligt havde effekt på udledningen fra punktkilderne renseanlæg og industrier.
• I 1997 vedtog Folketinget en lov, der skulle sætte ind over for udledninger fra spredt bebyggelse for at forbedre tilstanden i vandløb og søer.
• I 2016 blev vandområdeplan 2015-2021 vedtaget. Her var der udpeget en række indsatser over for overløb fra kloakker ved kraftig regn (regnbetingede overløb), spredt bebyggelse og mindre renseanlæg. Indsatserne i vandområdeplanerne er primært fastlagt for at reducere udledningen af organisk stof med henblik på at opnå god økologisk tilstand i vandløbene.
• I 2023 blev vandområdeplan 2021-2027 vedtaget med opdaterede miljømål og indsatser for vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster.

Forstå begreberne

Regnbetingede udledninger

Regnbetingede udledninger (RBU) er udledninger af spildevand, der løber via kloak til vandløb, sø eller hav som følge af regn.

I nogle områder er der fælleskloakering. Det betyder, at både regnvand og spildevand ledes i den samme ledning. Udledninger herfra kaldes overløb og består af husspildevand opblandet med regnvand.

I separatkloakerede områder består udledningen alene af regnvand, der løber fra befæstede arealer for eksempel veje og tagoverflader.

I Danmark er der omkring 20.000 regnbetingede udledningspunkter, hvoraf ca. 4.200 er overløb fra fælleskloakerede områder, mens de resterende er udledninger af overfladevand fra separatkloakerede områder.

Spredt bebyggelse

Spredt bebyggelse er ejendomme med egen udledning, uden for kloakerede områder. I vandområdeplanerne er der stillet krav til områder, hvor der skal ske en videregående rensning for disse spildevandsudledninger, og til hvor meget rensning, der er nødvendig (renseklasser).

Målet for punktkilder er:

Renseanlæg, der modtager spildevand fra bysamfund på mindst 2.000 mennesker, skal overholde EU’s byspildevandsdirektiv.  

Byspildevandsdirektivet er implementeret i spildevandsbekendtgørelsen, og alle renseanlæg skal således overholde reglerne heri.

Målet for punktkilder er:  

• At ingen punktkilder forurener mere end, at målet for miljøtilstanden i vandområdeplanerne kan overholdes i det vandområde, som spildevandet udledes til.
• At alle de indsatser for punktkilder, som er udpeget i vandområdeplanerne, gennemføres.

Hvad er status?

Figur 1 og figur 2 viser en stor reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor op gennem 1990’erne, som kan tilskrives effekterne af vandmiljøplan 1, der satte særlige reduktionsmål for renseanlæg og industri.

De seneste 20 år har den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder også været faldende, men i mindre grad end tidligere, og til trods for, at befolkningstilvæksten i perioden er på ca. en halv million mennesker. Dette skyldes flere forhold:

• Centralisering af spildevandsrensningen på større, mere avancerede renseanlæg med mere effektiv næringsstoffjernelse.
• Bedre for-rensning af spildevandet fra mange virksomheder.
• Færre husstande med direkte udledning samt vandplanernes øgede krav til renseforanstaltninger for spredt bebyggelse.
• Reduktion af fosforindholdet i husholdningsprodukter.

I alt er den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1989-2022 reduceret med 80-90%.

Sidst opdateret d. 27. februar 2024