Vandforsyningernes vandtab

Vandforsyningernes vandtab giver et billede af, hvor godt vi udnytter vores drikkevandsressourcer. Politiske incitamenter, bedre teknologi og vandforsyningernes mangeårige indsats gør, at vandtabet herhjemme er blandt de laveste i verden.

Hvad handler det om?

Drikkevandsselskabernes vandtab er udtryk for, hvor godt vandressourcerne udnyttes og afspejler samtidig ledningsnettets tilstand.

Herudover har vandtabet betydning for, hvor stort energiforbruget er ved levering af drikkevand.

Vandtabet opgøres som forskellen imellem den vandmængde, der pumpes ud i distributionsnettet, og den registrerede vandmængde hos forbrugerne. I vandtabet medregnes også den vandmængde, der ikke registreres via vandmåler, f.eks. vand, der anvendes til skylninger af ledningsnettet ved reparationer og vand, som er blevet anvendt til brandslukning.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) har siden 2002 gennemført frivillig benchmarking af vandforsyningerne, bl.a. af deres vandtab. Vandtab indgår også i Miljøstyrelsens performance benchmarking, som siden 2017 har været obligatorisk for vandselskaber omfattet af vandsektorloven.

Benchmarking af vandtabet er med til at sætte fokus på og spore årsagerne til vandtab, herunder ledningsnettes tilstand og behovet for investeringer.

Hvad er målet?

Der er ingen fastsatte mål for vandtab. Afgiften på ledningsført vand er indrettet, så forsyningerne som minimum skal betale afgift for 90 % af det vand, de pumper ud. Dermed er der indført et incitament til, at forsyningerne holder vandtabet på mindre end 10 procent.

Teknologi sikrer lavt vandtab

Lækageniveauet i det danske drikkevandsledningsnet er blandt de laveste på verdensplan med et gennemsnitligt tab i forsyningerne på under 10 %.

Det lave vandtab skyldes de danske vandforsyningers mangeårige arbejde med vandmålerteknologi, overvågning og detaljeret lækagesøgning i samspil med de politiske initiativer.

Et eksempel er fyrtårnsprojektet LEAKman under Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, som i 2015 blev støttet med et budget på 18 mio. kr.

LEAKman-projektet, som blev afsluttet i juni 2021, havde til formål er at demonstrere danske løsninger til at reducere tab af rent drikkevand og at bane vej for ny dansk vandteknologi.

Hent Datasæt

Figur 1:  Figuren viser vandtab i %. Vandtab er i figuren baseret på to forskellige opgørelser:  Vandtab i perioden 2011-2022 er angivet som grønne søjler baseret på DANVA opgørelse, som dækker ca. 52% af det solgte drikkevand i Danmark. Vandtab i 2017-2022, angivet som de gule søjler 2017a - 2022a er baseret på Miljøstyrelsens performance benchmarking, som dækker 87% af den samlede danske drikkevandsproduktion ( Miljøstyrelsens performancebenchmarking omfatter selskaber,  der leverer mindst 200.000 m vand om året) .

Kilde: DANVA 2022  Vand i tal 2022

Miljøstyrelsen 2021 Performancebenchmarking af vandselskaber

Hvad er status?

Danmark har et lavt niveau for vandtab, som især skyldes en effektiv miljøregulering.

Loven om statsafgift på ledningsført vand medførte, at vandforsyningerne siden 1994 har betalt afgift af vandspild over 10 %. Siden 1996 har der desuden været krav om at installere vandmålere på ejendomsniveau.

Ovenstående figur 1 viser et fald i vandtabet fra 9,5 % til 7,2 % i perioden 2011-2022 for de selskaber, som deltager i DANVA’s benchmarking, svarende til ca. 52% af det solgte drikkevand i Danmark. Miljøstyrelsens performance benchmarking dækker ca. 87 % af den samlede danske drikkevandsproduktion. Her ligger det gennemsnitlige vandtab i den kortere opgørelsesperiode forholdsvis stabilt og er i 2022 6,0 %, som det også var i startåret 2017. For begge opgørelser var der en midlertidig stigning i vandtabet fra 2017 til 2018, som kan være forårsaget af tørken i sommeren 2018. En langvarig tørke, som den i 2018, medfører sprækker og forskydninger i jorden. Disse bevægelser kan resultere i knækkede vandledninger med deraf relateret vandtab. I 2019 faldt vandtabet dog igen.

Vi bruger 40 % mindre vand

Husholdningernes vandforbrug er faldet med ca. 40 % over en 30-årig periode.
Vandforbruget pr. person pr. år i husholdningen var i 1987 på 62,9 m3, og i 2022 var tallet faldet til det hidtil laveste niveau og udgjorde således 36,5 m3. Det svarer til et dagligt forbrug på 100 liter pr. person.
En tilsvarende udvikling med faldende vandforbrug gør sig gældende for andre vandforbrugere som erhverv og institutioner. (kilde: DANVA ”Vand i Tal” 2023, s. 3)

 

Sidst opdateret d. 10. januar 2024

Kontaktpersoner

Bolette Dorrit Jensen
Vandforsyning, Miljøstyrelsen
E-mail: bolej@mst.dk


Mikael Tind
Vandforsyning, Miljøstyrelsen
E-mail: mikti@mst.dk