Vandindvinding

COLOURBOX1108792 16 9

<div class="container">
<h2>Hvad handler det om?</h2>
<p>Grundvand indvindes til flere formål, og det er vigtigt, at indvindingen foregår bæredygtigt, så der er en balance mellem, hvor meget grundvand, vi indvinder, og hvor meget grundvand, der dannes. På den måde kan vi sikre, at der også er vand nok til vandløb og øvrige recipienter.</p>
</div>
<p class="p1">Målsætningen om at holde en god balance (eller en god kvantitativ tilstand) indgår i EU’s vandrammedirektiv. Vandrammedirektivet er i Danmark implementeret i miljømålsloven og lov om vandplanlægning. Der er foretaget målinger over en længere tidsperiode, så man kan følge udviklingen.</p>
<p class="p1">Bæredygtig indvinding medvirker til at sikre, at vi fortsat kan indvinde drikkevand i tilstrækkelige mængder og af god kvalitet.</p>
<h2>Det danske drikkevand</h2>
<p class="p1">Drikkevandsforsyningen i Danmark er baseret på oppumpning af grundvand. Den eneste undtagelse er på Christiansø, hvor forsyningen er baseret på afsaltning af havvand suppleret med oppumpning af grundvand.</p>
<h2>Hvad er målet?</h2>
<p>EU’s vandrammedirektiv har som mål, at grundvandet skal have god kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand, og dette mål skulle være opfyldt i 2015, men dog med mulighed for udsættelse til 2027. Det vil sige, at i Danmark skal Vandrammedirektivet opfyldes løbende frem til 2027 gennem vandområdeplanerne, der hver dækker 6-årige perioder fra 2009-2027.<br /><br />En bæredygtig vandindvinding er med til at understøtte målet om god kvantitativ tilstand.</p>

<ul class="list-group">
<li class="list-group-item"><a rel="noopener" href="https://data.geus.dk/pure-pdf/Grundvandsoverv%C3%A5gning.%20Status%20og%20udvikling%201989-2022_web.pdf" target="_blank" class="pdf">Afrapportering fra GEUS – Grundvandsovervågning 1989-2022</a></li>
</ul>

<div class="container">
<h2>Hvad er status?</h2>
</div>
<div class="container">
<div class="row">
<div class="module span9 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_bottomGrid_ctl09_ctl01" class="thumbnail">
<div class="caption">
<p>For de almene vandværker faldt indvindingen gennem perioden 1989-2000 fra omkring 600 mio. m<sup>3</sup>/år til 400 mio. m<sup>3</sup>/år. Derefter faldt forbruget langsommere og lå i 2022 på ca. 365 mio. m<sup>3</sup>/år.</p>
<p>Indvinding af grundvand til markvanding, gartneri og dambrug (kategorien ‘Erhvervsvanding’) varierer relativt meget fra år til år og var i 2022 på 290 mio. m<sup>3</sup>, efter i 2018 at have ligget helt oppe på ca. 430 mio. m<sup>3</sup>. Det ekstraordinært høje tal for 2018 skyldtes i høj grad det store behov for markvanding i 2018, som var et meget tørt år.</p>
<p>Vandforbruget for virksomheder med egen indvinding har vist en svagt faldende tendens fra slutningen af 1990’erne og frem og var i 2022 på 44 mio. m<sup>3</sup>.</p>
<p>Indvindingen af overfladevand i Danmark er meget begrænset og lå i 2022 på omkring 21 mio. m<sup>3</sup>. Overfladevand indgår ikke i drikkevandsforsyningen.</p>
<p>Den samlede vandindvinding er faldet fra et niveau omkring 800-900 mio. m<sup>3</sup>/år i begyndelsen af 90’erne til omkring 700 mio. m<sup>3</sup>/år i de seneste år, med 2018 som en undtagelse med en samlet indvinding på 878 mio. m<sup>3</sup> som følge af tørken.</p>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>

<p><a rel="noopener" href="/media/t5cfaq4i/oppumpede-vandmaengder-i-danmark.xlsx" target="_blank" title="Oppumpede Vandmængder I Danmark (2)">Hent Datasæt</a></p>
<p>Figur 1: National opgørelse af oppumpede vandmængder i perioden 1989-2022 fordelt på forskellige kategorier Kilde: Afrapportering fra GEUS – Grundvandsovervågning 1989-2022.</p>
<p>Kilde:&nbsp;<a href="https://data.geus.dk/pure-pdf/Grundvandsoverv%C3%A5gning.%20Status%20og%20udvikling%201989-2022_web.pdf">GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) 2024</a></p>

<h2>Øget bevidsthed om vandforbrug</h2>
<p>I starten af 1980'erne nåede danskernes vandforbrug helt op på 1.200 mio. m<sup>3</sup> / år. Men det er faldet væsentligt siden da.</p>
<p>Gennem kampagner, debat og omtale i pressen fik befolkningen mere viden om miljøet. Det gjorde, at bevidstheden om grundvand og drikkevand blev større. Derudover har stigende afgifter på forbrug og afledning af vand haft en præventiv effekt. Disse indsatser markerede – sammen med vedtagelsen af vandmiljøplan I i 1987 og den efterfølgende implementering – en ny fase i dansk vandmiljøpolitik, som var med til at understøtte en positiv udvikling af vandmiljøet i bred forstand.</p>
<p>Samlet set har dette ført til, at vandforbruget i dag som hovedregel ligger omkring i alt ca. 700 mio. m<sup>3</sup> / år.</p>

<p class="name"><strong>Helene Kring Jørgensen<br /></strong>Vandforsyning, Miljøstyrelsen<br />E-mail:<a href="mailto:hekjo@mst.dk" title="email">hekjo@mst.dk</a></p>
<p class="name"><strong>Mikael Tind<br /></strong>Vandforsyning, Miljøstyrelsen<br />E-mail:<a href="mailto:mikti@mst.dk" title="email">mikti@mst.dk</a></p>

<p><em>Sidst opdateret d. 3. oktober 2024</em></p>

Search.Date

Search.Year

Search.Month

Search.Created

Search.Updated

Search.DocumentType

Search.Template

Search.Site

830132b1-583f-4578-b05f-2707b18a158a|70e813e6-e7f7-444f-b371-f67f9563e93a|571180e0-de74-4d1c-8d2e-cfe9e3d371cf|cdc9e540-5ed1-459f-8f83-731a1dd02161