Landbrugets pesticidbelastning

Sundhed, miljø og grundvand kan belastes af pesticidforbruget. Derfor følges niveauet for belastningen fra salg og forbrug af pesticider tæt.

Hvad handler det om?

Pesticidbelastningsindikatoren er et mål for den potentielle belastning af sundhed, natur og grundvand fra pesticider. Den beregnes ud fra den samlede belastning for de enkelte pesticider i den mængde, de er blevet solgt og anvendt.  

Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) viser belastningen i forhold til det konventionelle landbrugsareal i 2007.  

Belastningen beregnes for:  

  • Sundhed: Giver et mål for den belastning, som sprøjteføreren udsættes for ved at håndtere og anvende pesticiderne.
  • Miljøadfærd: Udtrykker, hvor hurtigt pesticiderne nedbrydes i jorden, deres risiko for at blive ophobet i fødekæder og risikoen for, at de siver ned til grundvandet.
  • Miljøeffekt: Giver et mål for pesticidernes giftighed over for dyr og planter i marken (f.eks. regnorme og bier) og den omgivende natur (f.eks. fisk og fugle).  

Hvad er målet?

I Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 er der fastsat en målsætning på 1,43 for PBI baseret på salgstal i 2025, som vil blive evalueret i 2026. Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 er Danmarks nationale handlingsplan for bæredygtig anvendelse af pesticider.

Der er ikke fastsat mål for pesticidbelastningen baseret på forbrugstal.

Hvad er status?

Som det fremgår af figur 1, har der været store udsving i pesticidbelastningsindikatoren. De skyldes hovedsageligt variation i mængder af og typer af pesticider indkøbt til lager. I 2013 blev pesticidafgiften omlagt, og det førte til, at der blev solgt flere pesticider forud for denne omlægning. Det betød, at pesticidbelastningen for de solgte mængder af pesticider var høj i 2012 og 2013.

Pesticidbelastningen for de solgte mængder af pesticider lå i perioden 2014-2021 på et betydeligt lavere niveau end perioden inden afgiftsomlægningen, der trådte i kraft d. 1. juli 2013. Det skyldes, at der hos jordbrugerne i høj grad skete en substitution/omlægning fra mere belastende pesticider til mindre belastende pesticider samt forbrug af pesticider indkøbt til lager før afgiftsomlægningen. I 2022 steg PBI markant fra 1,76 til 2,37, hvilket er det højeste niveau siden 2013. Det vurderes, at denne stigning skyldes lageropbygning frem mod en ny mindre omlægning af pesticidafgiften i 2023. Men andre markedsmæssige forhold kan også have påvirket stigningen.

For så vidt angår PBI beregnet for de forbrugte mængder, er der i perioden fra planåret 2010/11 og frem til og med planåret 2021/22 overordnet set sket et fald i PBI. Faldet i PBI de seneste planår skyldes, at der nu anvendes en mindre mængde af en række aktivstoffer med høj belastning sammenlignet med tidligere år. De seneste års udsving i PBI skyldes kombinationer af udsving i størrelsen af de dyrkede arealer med de enkelte afgrøder, vejrforhold og jordbrugernes pesticidvalg.

Figur 1: Udviklingen i pesticidbelastning over tid. Indikatoren er fordelt på hovedindikatorerne miljøeffekt, miljøadfærd og sundhed. Målsætningen for salgstal er i Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 fastsat til 1,43 baseret på salgstal for år 2025. For salgstal er perioden angivet i kalenderår, for forbrugstal er den angivet i planår (vækstår).

Kilde: Miljøstyrelsen

Kontaktperson

Kirsten Martensen
Pesticider, Miljøstyrelsen
E-mail: kioma@mst.dk

Sidst opdateret d. 3. oktober 2024