Udvikling i arealanvendelse

Hvad handler det om?

I Danmark optager landbruget knap 60 pct. af det samlede landareal. Samtidig er Danmark tæt befolket. Det giver store udfordringer, når arealerne skal planlægges og forvaltes på en måde, som også tilgodeser hensyn til landskab, natur, miljø, ny infrastruktur og byudvikling.

Planloven sætter rammerne for arealanvendelsen. Planlovens formål er at sikre, at planlægningen af Danmarks areal forener samfundets interesser med beskyttelse af natur og miljø, så udviklingen sker på bæredygtig vis.

Kommunerne har ansvaret for planlægningen og skal gennem deres planlægning balancere de mange hensyn. Heldigvis kan flere interesser ofte tilgodeses på det samme område.

Hvad er målet?

Der findes ikke et samlet mål for arealanvendelse i Danmark. Dog er der en række nationale og internationale mål for dele af arealanvendelsen.

Folketinget indførte i 1989 et mål om at fordoble skovarealet. Denne målsætning er videreført og uddybet i Danmarks Nationale Skovprogram fra 2018. Her er målsætningen for skovarealet, at det skal forøges, så skovlandskaber dækker 20-25 % af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede.

Livet på land er et af de centrale verdensmål for bæredygtig udvikling. En række målsætninger blev i 2022 vedtaget på FN’s partsmøde om Biodiversitetskonventionen. Disse målsætninger skal sikre global handling i forhold til biodiversitetskrisen. Centralt står et mål om bevarelse, forbedring og restaurering af integriteten, sammenhængen og robustheden af økosystemer inden 2050. Det er en del af det danske skovareal og en del af den lysåbne natur med til at indfri.

Læs mere om tallene bag opgørelsen i BASEMAP04 fra Aarhus Universitet, DCE (PDF)

Danmarks Skovareal

I denne indikator er kategorien ”Skov ” opgjort til at dække  13,3 % af landets areal i 2021. Ifølge Skovstatistikken 2021 er Danmarks samlede areal med ”skov og andet træbevokset areal” opgjort til 15,9 % af landets areal i 2021.

Resultaterne fra Skovstatistik 2018 er de officielle nøgletal for de danske skove.

Baggrunden for forskellen i de to opgørelser ligger i datakilderne og i metoden til behandling af data. Opgørelserne for skovarealet i Skovstatistikken 2018 bygger på en landsdækkende stikprøve, suppleret med tolkninger og analyser af satellitfotos, hvorimod baggrundsdata for denne indikator bygger på sammenstillinger og analyser af forskellige kortkilder og datasamlinger.

Brugen af forskellige datakilder og metoder vil føre til mindre forskelle mellem to ellers umiddelbart enslydende opgørelser

Hvad er status?

Knap 60 pct. af det danske landareal er dækket af afgrøder. Resten af arealet er dækket af byer, infrastruktur, skov og lysåbne arealer (f.eks. eng, hede, andre ukultiverede og ubeskyttede arealer).

Som det fremgår af figur 1, er ændringerne ganske små mellem kategorierne fra 2011-2021. Der er dog stadig en udvikling over de fem år: Landbrugsarealet har i en række år måttet vige for skovrejsning, men også den lysåbne natur og de bebyggede områder.

Sidst opdateret d. 25. januar 2024