Invasive arter

Hvad handler det om?

Arter, der er nye i Danmark er normalt velkomne – uanset om det er dyr, planter, svampe eller mikroorganismer.

En betydelig del af de nye arter er indført af mennesker og hører dermed ikke naturligt hjemme i Danmark. Nogle af disse arter er invasive og kan få alvorligt skadelig indvirkning på biodiversiteten og relaterede økosystemfunktioner. Derudover kan de have en indvirkning på økonomi og sundhed, som f.eks. planter der kan skyde igennem bygningsfundamenter eller være stærkt allergifremkaldende.

Der er registeret ca. 2.500 ikkehjemmehørende arter i naturen i Danmark, hvoraf 77 arter betragtes som invasive.

Nogle af de invasive arter forekommer kun enkelte steder eller er hurtigt blevet bekæmpet efter deres introduktion, mens andre er vidt udbredte og fortsat spreder sig.

Hvad er målet?

Målet i forvaltningen af invasive arter er at forebygge, minimere og begrænse ikke-hjemmehørende, invasive arters skadelige indvirkning på biodiversiteten, og dermed opfylde kravene opsat i EU-forordningen for invasive arter (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014). Derfor skal nye introduktioner, tilsigtede såvel som utilsigtede, forebygges og bekæmpes, og spredning af introducerede arter skal forebygges og minimeres.

Vildtudbytte og bestandsestimater

Det er ofte ikke muligt at fastlægge det præcise antal af individer i en bestand. Men videnskabelige undersøgelser har vist, at vildtudbyttedata kan anvendes som et udtryk for den relative udvikling i en bestand. Antallet af nedlagte dyr i vildtudbyttestatistikken indberettes af alle jægere i Danmark.

Borgergenerede data

Borgerindberettede observationer af invasive arter kan findes på Miljøstyrelsens indberetningsportal . Borgergenerede data er et vigtigt redskab i overvågningen af invasive arter, da arterne ofte forekommer i områder, hvor der er menneskelig aktivitet. Med borgergenererede data kan der opstå en skævvridning af data i de områder, hvor der bor flest mennesker.

Hvad er status på de invasive rovdyr?

De invasive pattedyr forekommer primært i Jylland, hvor bestanden af mårhund har været stigende siden de første registreringer, på trods af en bekæmpelsesindsats. I de øvrige landsdele er mårhund endnu ikke et problem, men her findes mange steder en bestand af mink. Bestanden af mink er faldende på baggrund af en målrettet bekæmpelsesindsats og bedre hegningsforhold på farmene.

Vaskebjørnen er endnu ikke etableret i Danmark, men bestanden er stigende i Tyskland. Derfor forventes det, at vaskebjørnen i de kommende år kan blive et stigende problem i Danmark, hvis ikke der iværksættes en hurtig bekæmpelse. De tre invasive rovdyr (mink, mårhund og vaskebjørn) kan jage i våde områder, hvor vores hjemmehørende rovdyr ikke er så dominerende og kan være en trussel mod jordrugende fugle og padder.

De invasive plantearter forekommer i hele Danmark og ses ofte langs motorveje, jernbaner og vandløb. Der bliver indberettet flest invasive plantearter i nærheden af de store byer, og det er oftest også her de invasive plantearter findes først, da den største spredningsvej for de invasive plantearter til naturen er havebrug. De mest indberettede invasive arter er kæmpe-bjørnklo, japansk pileurt og rynket rose.

Sidst opdateret den 17. januar 2024.