Bevaringsstatus for heder, moser og andre lysåbne naturtyper

Hvad handler det om?

Natura 2000 er et fælles naturbeskyttelsesnetværk i Europa. Hvert sjette år skal alle EU-lande rapportere om, hvordan en række naturtyper, der er omfattede af EU’s habitatdirektiv, har det. Habitat-naturtyperne er udpeget, fordi de er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Målet er, at naturtyperne skal opnå god bevaringsstatus.

I Danmark har vi 60 habitat-naturtyper. Vi er forpligtede til at gøre en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i de Natura 2000-områder, hvor habitatnaturtyperne findes. Derfor har alle Natura 2000-områder i Danmark en konkret plan med mål for naturtilstanden og en indsatsplan. Disse planer opdateres hvert sjette år for de marine og lysåbne naturtyper (f.eks. overdrev og heder) og hvert 12. år for skovnaturtyperne.

Hvad er målet?

Den overordnede målsætning i Natura 2000-områderne er at sikre gunstig tilstand for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte.

For hvert enkelt Natura 2000-område er der opstillet særskilte mål, og der udarbejdes handleplaner for de indsatser, der skal gennemføres i området. Det kan f.eks. være afgræsning for at forhindre tilgroning eller stopning af dræn for at opnå mere naturlige vandforhold.

Biogeografiske regioner

Europa er opdelt i et antal forskellige såkaldte biogeografiske regioner. Inden for hver af disse regioner er der særlige forhold, der gør sig gældende – især klimatiske – med betydning for naturtyper, planter og dyr. På land dækker Danmark dele af de atlantiske og kontinentale regioner. Danmark afrapporterer naturtypernes bevaringsstatus særskilt for begge disse delområder til EU.

Hvad betyder 'sikre gunstig bevaringsstatus'?

Den overordnede målsætning i Natura 2000-områderne er at sikre gunstig tilstand for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte.

Det betyder for arter, at

• Det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller i fremgang og tilstrækkeligt stort til at sikre artens langsigtede overlevelse.
• Bestandens størrelse skal være stabil eller i fremgang og desuden stor nok til at sikre at arten på lang sigt vil overleve.
• Levestederne for arten er tilstrækkelig store og i tilstrækkelig god tilstand til at bevare arten på lang sigt.

Og for naturtyper at:

• Det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller i fremgang og desuden tilstrækkeligt stort til at sikre naturtypens bevarelse i hele variationsbredden.
• De arealer naturtypen dækker er stabile eller i fremgang og desuden tilstrækkeligt store til at sikre en langsigtet bevarelse.
• De særlige strukturer og funktioner der er nødvendige for naturtypens opretholdelse på lang sigt er til stede.
• Bevaringsstatus for de arter der er typiske for den pågældende naturtype er gunstig. Ved typiske arter forstår EU arter som er gode indikatorer for levestedets kvalitet for biodiversiteten generelt, og som er følsomme over for forringelser af habitatkvaliteten.

Hvad er status?

Danmark afrapporterede for bevaringsstatus til EU i august 2019. Der blev redegjort for bevaringsstatus for otte marine naturtyper, otte ferskvandsnaturtyper og 44 naturtyper på land (heraf 10 skovnaturtyper) i hver af de på biogeografiske regioner (se faktaboks) på land, som Danmarks skal rapportere om.

Her vises alene bevaringsstatus for de lysåbne naturtyper i det åbne land - delt ind i fire grupper:

• strande og strandenge
• klitter og klipper
• enge og moser
• heder og overdrev

I 2019 var fire naturtyper i gunstig bevaringsstatus i mindst den ene biogeografiske region, mens resten var i moderat eller stærkt ugunstig bevaringsstatus (figur 1).

I 2013 var tre naturtyper i gunstig bevaringsstatus i mindst den ene biogeografiske region, mens resten var i moderat eller stærkt ugunstig bevaringsstatus. To klippe-naturtyper på Bornholm blev ikke vurderet (figur 2).

Danmark skal rapportere til EU igen i 2025.