Arealanvendelse
Danmarks areal skal rumme natur, beboelse, landbrug og meget mere. Det kræver planlægning, når udviklingen skal ske på bæredygtig vis og forene mange interesser.
Vores land er tæt befolket, og arealet skal opfylde mange funktioner: Der skal f.eks. både være plads til produktion (landbrug og skovbrug), infrastruktur og forskellige naturtyper som skove og moser. Samtidig skal de enkelte arealtyper opfylde flere behov. F.eks. spiller landbrugsarealer og skovene en rolle i danskernes stigende interesse for motion, friluftsliv og landskabsoplevelser.
Landet er planlægningsmæssigt delt op i tre forskellige zoner: Byer, sommerhusområder og det åbne land. Det skal sikre, at bebyggelse til beboelse, industri og kulturaktiviteter koncentreres i byerne, og det åbne land holdes fri for spredt og uplanlagt bebyggelse.
Danmark er et af de lande i Europa, hvor landbruget optager den største andel af det samlede areal. Landbrugets brug af pesticider og kvælstof har til formål at give et større markudbytte, men kan også skabe miljø- og sundhedsproblemer, hvis det f.eks. siver ned til grundvandet.
Det økologiske landbrugsareal har været i stigning og udgør i dag knap 12 % af det samlede landbrugsareal. Økologiske landbrug må kun anvende ganske få pesticider og har generelt en lavere kvælstofudledning. Derfor har økologisk landbrug en række positive miljø- og natureffekter.
Vil du vide mere om fremtidens areal?
Du kan læse mere om udfordringerne og mulige løsninger for fremtidens arealplanlægning i rapporten ”Prioritering af Danmarks areal i fremtiden” . Rapporten er baseret på Teknologirådet og Aalborg Universitets samarbejdsprojekt fra 2014-2017, støttet af VELUX FONDEN.
Projektet er fulgt af en styregruppe, som bestod af forskellige interessenter som Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, RealDania, Københavns Universitet og Landdistrikternes Fællesråd samt et Fremtidspanel med politikere fra alle Folketingets partier.