Havpattedyr - Sæler og marsvin

Bestanden af sæler og marsvin fortæller om tilstanden af havets økosystem. Sælbestandene er i generel fremgang, mens det er mere usikkert for marsvinene.

Hvad handler det om?

Som led i NOVANA overvågningen, overvåges bestanden af sæler og marsvin. Bestandene er et udtryk for tilstanden af havets økosystem. Sælbestandene er i generel fremgang, mens det er mere usikkert for marsvinene.

Sæler og marsvin er toprovdyr i havmiljøet. Udviklingen i bestandsstørrelsen kan sammen med andre faktorer fortælle om tilstanden af havets økosystem. Antallet kan blive påvirket af menneskeskabte påvirkninger som f.eks. bifangst, overfiskeri, forurening og forstyrrelser i form af undervandsstøj. Dette kan fører til forøget dødsfald, mangel på føde og ophobning af miljøgifte, som nedsætter reproduktionsevnen samt forstyrrelser af fødesøgning. Ændringer i bestanden kan også skyldes naturligt forkomne faktorer så som sygdomsudbrud, eller at bestandene i nogle områder har nået et mætningspunkt.

Bestandenes størrelse og udvikling anvendes internationalt som indikator for tilstanden i det marine økosystem. Bestandsstørrelsen af sæler overvåges ved flytællinger, når sælerne ligger på deres hvilepladser. Alle bestande tælles mindst én gang om året og i perioder hvor de fleste dyr er på land. Der vil dog altid være en andel af sælerne, der befinder sig i vandet og derfor er bestandstallet også højere end der tælles. Forskere fra Aarhus Universitet forsøger at komme tallet nærmere, ved at udregne, hvor meget tid sæler fra de forskellige bestande benytter i vandet, for derved at kunne korrigere tallet fra flytællingerne. Til dette mærkes sæler med satellitsendere, der blandt andet fortæller hvor lang tid sælerne er i vandet og på land.

Marsvin tælles også fra fly, og også her skal der korrigeres for dyr, der ikke er tilstede under flytællingen. Marsvin i Danmark har været mærket med satellitsendere siden 1990'erne og derfor har forskerne gode data fra dyr, der er neddykket og derved kan korrigere tallene.

Det nyeste er, at man også kan benytte lyttestationer til at estimeret antallet af marsvin i et område.

Hvad er en lyttestation?

Marsvin og andre tandhvaler navigerer og jager ved hjælp af ekkolokalisering – de udsender kliklyde og lytter efter ekkoerne. Disse klik kan marsvinet justere i både styrke og antal. Når marsvinet jager vil de, i takt med at de kommer nærmere og nærmere byttet, klikke lavere, men hurtigere. På den måde kan de ’zoome’ ind på byttedyret.

En lyttestation er en undervandsmikrofon (kaldet en hydrofon), som kan optage kliklyde fra marsvin døgnet rundt og hele året. Kliklydene giver oplysninger om den relative tæthed af marsvin og dags- og årstidsvariationen i deres tilstedeværelse i et område.

Hvad er målet?

Østersølandene (HELCOM) har sammen udarbejdet tærskelværdier for god miljøtilstand for sæler under EU’s havstrategidirektiv. Tærskelværdierne er dels en fastlagt minimumsbestand (1o.ooo individer pr. bestandsområde) samt en vækstrate for sælbestandene.

Nordsølandene (OSPAR) har ligeledes fastsat tærskelværdier for god miljøstilstand for sæler under havstrategidirektivet. Tærskelværdierne består dels i en bestandsstørrelse, som skal være mindst på niveau med bestanden i 1992, dels en vurdering af vækstraten for bestanden over den seneste 6-årsperiode, som ikke må falde med mere end 1% pr år.

Tærskelværdier for god miljøtilstand under EU’s havstrategidirektiv for marsvin i både Østersøen og Nordsøen er under udarbejdelse.

EU’s medlemslande skal hver især som følge af habitatdirektivet vurdere, om bevaringsstatus er gunstig for sæler og marsvin. Her ser man på artens udbredelse, antal og ynglehyppighed i det nationale farvand.

Hvad er status?

Spættet sæl har generelt været i fremgang siden fredningen i 1977, hvor der kun var 2-3000 tilbage. Ved optællingen i 2022 var der ca. 8.500 i danske farvande. Dette tal er dog ikke korrigeret for sæler, der befandt sig i vandet under tællingerne og er derfor et minimumsantal.

Arten rammes til tider af sygdomsudbrud, men er generelt kommet sig hurtigt. Lave vækstrater og fald i bestanden i de seneste år tyder på, at nogle af bestandene nærmer sig den naturlige grænse for, hvor mange sæler, der kan være i økosystemet (økologisk bæreevne).

Gråsælen har været i fremgang de seneste år, hvor bestanden i danske del af Østersøen kun var ca. 60 individer i 2009. Ved optællingen i 2020 var der ca. 1600 i danske farvande. Der er dog meget få, som yngler i dansk farvand. Gråsæler bevæger sig over store afstande, og sælerne i den danske del af Østersøen kan komme fra hele Østersøen. Udsving i bestandene skal derfor ses i sammenhæng med udviklingen i bestandene i resten af Østersøen.

På hvilepladserne i Vadehavet forekommer 200-400 gråsæler fra nordsøbestanden i fældeperioden i marts-april, og færre sæler på andre tider af året.

Der er tre bestande af marsvin i Danmark, der alle yngler i de danske farvande (figur 1). Nordsøbestanden er stor og stabil på ca. 340.000 dyr, mens Bælthavsbestanden er gået drastisk tilbage siden de sidste tællinger i hhv. 2012 og 2016. Seneste optælling i 2022 er på ca. 14.400 individer. Østersøbestanden er lille og kritisk truet. Ved sidste opgørelse, der forløb i perioden 2011-2013, blev der estimeret en bestand på under 500 dyr i hele Østersøen. Bestanden har ikke været optalt siden.

Sidst opdateret d. 3. januar 2024

Figur 1: Forekomst og udbredelse af marsvin i UTM- kvadrater på 10x10 km baseret på visuelle og akustiske observationer og satellitmærkning fra 1994-2018. Farvet firkant angiver UTM-kvadrat med forekomst af arten i de to biogeografiske regioner: marin atlantisk (blå) og marin baltisk (grøn) (modificeret fra https://novana.au.dk/arter/arter-2012-2017/pattedyr/marsvin).

Hent Datasæt.

Figur 2: Antal spættet sæl i Danmark delt op på Vadehavet, vestlige og centrale Limfjord, Kattegat og den vestlige Østersø i perioden 1979-2022. Tallene er ikke korrigeret for sæler i vandet. Nedgangene i bestandene efter 1998, 2002, 2007 og 2014 skyldes sygdomsepidemier.

Hent Datasæt.

Figur 3: Udvikling i antal gråsæler i Danmark opdelt efter bestande. Gråsælerne tælles kun en gang om året i Østersøen og Kattegat på hvilepladserne i fældeperioden i maj/juni. Da gråsæler er meget mobile kan det give relativt store udsving fra år til år. Tallene er ikke korrigeret for sæler i vandet. For gråsæler i Vadehavet er overvågningsprogrammet først startet i 2015.

Kilde: Aarhus Universitet, DCE – National Center for Miljø og Energi. 2023.

 

Kontaktperson

Nynne Elmelund Lemming
Arter & Naturbeskyttelse, Miljøstyrelsen
E-mail: nyele@mst.dk