Ålegræs og vandmiljøet

Aalegraes

<h2>Hvad handler det om?</h2>
Ålegræs vokser naturligt langs de fleste af Danmarks kyster. En naturlig forekomst af ålegræs, som kun er svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, er vigtig for at sikre en god miljøtilstand i de kystnære økosystemer. Det kan du læse mere om i faktaboksen.
Ålegræsset og de øvrige undervandsblomsterplanters dybdeudbredelse er et mål for forekomsten af undervandsblomsterplanterne i kystvandene og en vigtig indikator, når man skal vurdere kystvandenes miljøtilstand. Dybdeudbredelsen er især bestemt af lysforholdene ved bunden. Lysforholdene afgøres blandt andet af mængden af planteplankton i vandet. Trawling og bundskrab efter muslinger reducerer også ålegræssets dybdeudbredelse i nogle områder.
Når der sker et fald i tilførslen af næringsstoffer til havmiljøet, kan man forvente, at det fører til en reduktion i mængden af planteplankton. Dermed kan der nå mere lys ned til bunden, og der vil også være færre og mindre alvorlige iltsvind. Det betyder, at undervandsblomsterplanterne får bedre vækstforhold og bedre mulighed for at brede sig på dybere vand. 
<h2>Ålegræssets vigtige funktioner</h2>
Ålegræs og andre undervandsblomsterplanter, der vokser langs Danmarks kyster, fungerer som levested for en lang række organismer.
Planterne fungerer som et naturligt kystværn, fordi bladene dæmper bølgerne, og planternes net af stængler og rødder stabiliserer havbunden.
Desuden virker bladene som partikelfilter og bidrager til at holde vandet klart, samtidig med at planterne lagrer kulstof og tilbageholder næringsstoffer.
<h2>Hvad er målet?</h2>
Med EU’s vandrammedirektiv er rammerne sat for miljømålene for undervandsblomsterplanter i fjorde og kystvande. Alle kystvande skal opnå en god tilstand senest i 2027.
I Danmark er tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) vurderet som den væsentligste faktor, der påvirker miljøtilstanden negativt ved at føre til nedsat dybdeudbredelse af bundplanter.
De yderligere reduktioner i tilførslen af næringsstoffer (primært kvælstof), der er nødvendige for at nå miljømålene, er fastlagt i vandområdeplanerne. Der er desuden defineret mål for undervandsblomsterplanternes dybdeudbredelse.

<ul class="list-group">
<li class="list-group-item"><a rel="noopener" href="https://dce2.au.dk/pub/SR529.pdf" target="_blank">Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 529 2023, MARINE OMRÅDER 2021 PDF</a></li>
</ul>

<h2>Hvad er status?</h2>
Dybdeudbredelsen af ålegræs omkring år 1900 var betydeligt større end den er i de danske kystvande i dag. Det viser omfattende historiske marinbiologiske observationer.&nbsp; I løbet af de sidste 30 år er ålegræssets maksimale dybdegrænse reduceret signifikant i fjordene, mens den er uændret i kystvandene og der er en tendens til, at ålegræsset dækker en mindre del af bunden.
I samme periode er dybdegrænsen for hovedudbredelsen - der er defineret som den dybde, hvor ålegræs dækker mindst 10% af bunden - øget med 11 % i kystvandene, men reduceret med 13 % i inderfjordene. Der er ikke sket nogen signifikant udvikling i dybdegrænsen for hovedudbredelsen i yderfjorde og Limfjorden.
Over de seneste 10 år (2012-2021) er ålegræssets maksimale dybdegrænse rykket ind på signifikant lavere vanddybde i Limfjorden og kystvande, mens der ikke er sket nogen signifikant ændring i fjordene. &nbsp;Den positive udvikling man så i starten af 10’erne er således vendt eller stagneret.
Ålegræssets dybdeudbredelse afhænger i vid udstrækning af vandets klarhed, hvilket afspejles i, at den tidslige udvikling i store træk svarer til udviklingen i vandets klarhed. De seneste års reduktion i ålegræssets udbredelse er i tråd med mindre klart vand og høje klorofylkoncentrationer. Bundtrawling efter muslinger påvirker også ålegræssets dybdeudbredelse i nogle områder.

<a rel="noopener" href="/media/1bcjpb2j/indrefjorde-dybdegraensen-for-aalegraessets-hovedudbredelse-2024.xlsx" target="_blank" title="Indrefjorde Dybdegrænsen For Ålegræssets Hovedudbredelse 2024">Hent datasæt for inderfjorde</a>
<a rel="noopener" href="/media/cmdkgoix/yderfjorde-aalegraesset-hovedudbredelse-2024.xlsx" target="_blank" title="Yderfjorde Ålegræsset Hovedudbredelse 2024">Hent datasæt for yderfjorde</a>
<a rel="noopener" href="/media/3rkpq55x/limfjorden-dybdegraensen-for-aalegraessets-hovedudbredelse-2024.xlsx" target="_blank" title="Limfjorden Dybdegrænsen For Ålegræssets Hovedudbredelse 2024">Hent datasæt for limfjorden&nbsp;</a>
<a rel="noopener" href="/media/q1wnsa3r/kystvande-dybdegraensen-for-aalegraessets-hovedudbredelse-2024.xlsx" target="_blank" title="Kystvande Dybdegrænsen For Ålegræssets Hovedudbredelse 2024">Hent datasæt for kystvande&nbsp;</a>
Figur 1: &nbsp;Dybdegrænsen for ålegræssets hovedudbredelse i perioden 1989-2021 for kystvande, yder- og indefjorde samt Limfjorden. Punkterne viser det årlige gennemsnit af hovedudbredelser for samtlige undersøgte transekter i hver af de fire farvandsområder. Gennemsnittet dækker over en naturlig geografisk variation, der er inden for hvert farvandsområde. Bemærk, at skalaen på y-aksen ikke er den samme for de forskellige farvandsområder.
Kilde: Aarhus Universitet, DCE - (Nationalt Center for Miljø og Energi) 2023
<a rel="noopener" href="https://dce2.au.dk/pub/SR529.pdf" target="_blank">Marine områder 2021. NOVANA (PDF).</a>

Steen Schwærter Miljøstyrelsen Østjylland E-mail: <a href="mailto:stsch@mst.dk">stsch@mst.dk</a>

Sidst opdateret d. 16. januar 2024

Search.Date

Search.Year

Search.Month

Search.Created

Search.Updated

Search.DocumentType

Search.Template

Search.Site

830132b1-583f-4578-b05f-2707b18a158a|70e813e6-e7f7-444f-b371-f67f9563e93a|71f7f222-f21c-46c6-aa47-bbcfaeb5445b|5e197de8-d000-4ce6-8cc5-bd50b0fc2c67