Hvad handler det om?
Mængden af planteplankton i havet er en væsentlig indikator for vandmiljøets tilstand. Derfor måler man indholdet af planteplankton (klorofyl).
Hvis der er høje koncentrationer af planteplankton, hænger det ofte sammen med eutrofiering. Eutrofiering er en forøgelse i tilførslerne af næringsstoffer og organisk stof, som kommer fra udledninger fra landbrug, husholdninger og industri. Næringsstofferne (kvælstof og fosfor) er en forudsætning for produktionen af planteplankton. Derfor er der en sammenhæng mellem udledningen af næringsstoffer og mængden af planteplankton i de danske farvande.
Mængden af planteplankton i havet har betydning for forekomsten af iltsvind og dybdeudbredelsen af ålegræs og andre bundplanter. Også andre presfaktorer end næringsstofbelastningen kan have betydning for tilstanden i de marine vandområder, - herunder f.eks. trawlfiskeri.
Hvad er klorofyl?
Klorofyl er et stof, som findes inde i planteplanktoncellerne, og som planterne selv danner.
Klorofyl absorberer lys og er afgørende for planternes vækst ved at omdanne sollys til kemisk energi gennem fotosyntesen.
Vandets indhold af klorofyl er et mål for mængden af planteplankton i vandet. Når tilførslen af næringsstoffer øges, så øges mængden af planteplankton også.
Hvad er målet?
EU’s vandrammedirektiv og EU’s havstrategidirektiv sætter rammerne for miljømålene i kystvande og åbent hav.
Alle kystvande skal ifølge vandrammedirektivet opnå en god tilstand senest i 2027.
I Danmark er tilførslen af næringsstoffer vurderet som den faktor, der belaster miljøet mest. Mængden af planteplankton (klorofyl) bestemmes primært af tilførslen af næringsstoffer, som dermed påvirker miljøtilstanden. Når der er meget planteplankton, kan lyset ikke trænge ned til bunden, hvilket forhindrer væksten af bundplanter og øger risikoen for iltsvind.
De nødvendige reduktioner er fastlagt i vandområdeplanerne og Baltic Sea Actionplan for at opnå en god økologisk tilstand i kystvandene og de åbne farvande.
Hvad er status?
Miljøtilstanden i både fjorde og kystvande og de åbne, indre farvande var i 2023 stort set identisk med tilstanden i 2021 og 2022 frem til august måned. I den sidste del af året var tilstanden markant dårligere vurderet ud fra klorofylkoncentration og lyssvækkelsen.
I perioden fra 1985 til 2012 har der været en positiv udvikling, men fra 2012 og frem til 2023 har der vurderet ud fra klorofylkoncentrationen og lyssvækkelsen overordnet været en forringelse af miljøtilstanden i vandsøjlen. Noget af denne udvikling skyldes de generelt stigende tilførsler af kvælstof fra 2012 til 2020 i algernes vækstsæson.
Hent datasæt for fjorde og kyster
Hent datasæt åbne og indre farvande
Figur 1 og 2: Udvikling i koncentration af planteplankton (klorofyl a) for fjorde og kystvande og for åbne indre farvande. Bemærk at skalaen på y-aksen ikke er den samme for fjorde/kystvande og åbne indre farvande.
Kilde: Aarhus Universitet, DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) 2024
Kontaktperson
Steen Schwærter
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Østjylland
E-mail: stsch@sgav.dk
Sidst opdateret d. 4. februar 2025