Planteplankton i havet

Hvad handler det om?

Mængden af planteplankton i havet er en væsentlig indikator for vandmiljøets tilstand. Derfor måler man indholdet af planteplankton (klorofyl).

Hvis der er høje koncentrationer af planteplankton, hænger det ofte sammen med eutrofiering. Eutrofiering er en forøgelse i tilførslerne af næringsstoffer og organisk stof, som kommer fra udledninger fra landbrug, husholdninger og industri. Næringsstofferne (kvælstof og fosfor) er en forudsætning for produktionen af planteplankton. Derfor er der en sammenhæng mellem udledningen af næringsstoffer og mængden af planteplankton i de danske farvande.

Mængden af planteplankton i havet har betydning for forekomsten af iltsvind og dybdeudbredelsen af ålegræs og andre bundplanter. Også andre presfaktorer end næringsstofbelastningen kan have betydning for tilstanden i de marine vandområder, - herunder f.eks. trawlfiskeri. 

Hvad er klorofyl?

Klorofyl er et stof, som findes inde i planteplanktoncellerne, og som planterne selv danner.  

Klorofyl absorberer lys og er afgørende for planternes vækst ved at omdanne sollys til kemisk energi gennem fotosyntesen.

Vandets indhold af klorofyl er et mål for mængden af planteplankton i vandet. Når tilførslen af næringsstoffer øges, så øges mængden af planteplankton også.

Hvad er målet?

EU’s vandrammedirektiv og EU’s havstrategidirektiv sætter rammerne for miljømålene i kystvande og åbent hav.

Alle kystvande skal ifølge vandrammedirektivet opnå en god tilstand senest i 2027.

I Danmark er tilførslen af næringsstoffer vurderet som den faktor, der belaster miljøet mest. Mængden af planteplankton (klorofyl) bestemmes primært af tilførslen af næringsstoffer, som dermed påvirker miljøtilstanden. Når der er meget planteplankton, kan lyset ikke trænge ned til bunden, hvilket forhindrer væksten af bundplanter og øger risikoen for iltsvind.

De nødvendige reduktioner er fastlagt i vandområdeplanerne og Baltic Sea Actionplan for at opnå en god økologisk tilstand i kystvandene og de åbne farvande.

Hvad er status?

Generelt har algevæksten været faldende siden 1980, hvilket skyldes de reducerede tilførsler af næringsstoffer. Det sidste årti er faldet i algevæksten stoppet og afløst af en tendens til stigning, som dog ikke er signifikant. I perioden 2012 til 2020 har kvælstoftilførslen i algernes vækstsæson været stigende, hvilket kan forklare tendensen med en øget algevækst.

I det seneste årti er koncentrationen af klorofyl steget både i fjorde og kystvande og i de åbne indre farvande, og har de senere år været på niveau med koncentrationen i 1990’erne. Vandets klarhed er i samme periode aftaget både i fjorde og kystvande og i de åbne indre farvande.

Set over hele perioden fra 1989 til 2021 er udviklingen i vandsøjlen positiv, men det seneste årti er tendensen vendt og viser en forringelse af miljøtilstanden i vandsøjlen.

Hent datasæt for fjorde og kyster 

Hent datasæt åbne indre farvande 

Figur 1 og 2: Udvikling i koncentration af planteplankton (klorofyl a) for fjorde og kystvande og for åbne indre farvande. Bemærk at skalaen på y-aksen ikke er den samme for fjorde/kystvande og åbne indre farvande.

Sidst opdateret d. 16. januar 2024