Hvad handler det om?
Udledninger af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til havet kan føre til eutrofiering. Eutrofiering betyder, at produktionen af planteplankton øges som følge af udledningen. Det har negativ betydning for iltindholdet og lysets evne til at trænge igennem til planterne.
Der er altså en sammenhæng mellem udledningen af næringsstoffer og mængden af planteplankton i de danske farvande.
Tilførslen af kvælstof og fosfor til kysterne omkring Danmark opgøres årligt af Aarhus Universitet. Opgørelsen er baseret på data fra målestationer i vandløbene samt oplysninger om udledningen fra direkte udledninger (punktkilder), eksempelvis kommunale renseanlæg. For oplande, hvor det ikke er muligt at måle, beregnes tilførslen af total-kvælstof ved brug af simple modeller for tilførsel og omsætning af kvælstof i overfladevandssystemet.
Marine vandområder er også presset af andre faktorer, som kan have betydning for tilstanden, f.eks. fiskeri, råstofindvinding, klapning, klimaforandringer, invasive arter m.m
Hvad er målet?
Med EU’s vandrammedirektiv og EU’s havstrategidirektiv er rammerne sat for miljømålene i kystvande og åbent hav.
Alle kystvande skal ifølge vandrammedirektivet opnå en god tilstand senest i 2027. I Danmark er det vurderet, at tilførsel af næringsstoffer er det, som har den største negative effekt, da det øger mængden af planteplankton (klorofyl). Når mængden af planteplankton øges, har lyset sværere ved at trænge igennem, og det forhindrer bundplanterne i at vokse. Ligeledes kan øgede mængder af planktonalger også føre til iltsvind.
Der er definerede mål for både havmiljøets tilstand og for de aktiviteter, der påvirker tilstanden. Der er eksempelvis fastlagt grænseværdier for klorofylindholdet i fjorde og åbne farvande (de koncentrationsgrænseværdier som definerer god økologisk tilstand), samt mål for den maksimale tilførsel af fosfor og kvælstof til vandområderne fra diffuse kilder (eksempelvis landbruget) og punktkilder (spildevandsudledning fra byer og virksomheder)
Vær opmærksom på at der i den viste figurdata benyttes kommaer til at adskille tusinder (den engelske standard som tusindtalsseparator).
Vær opmærksom på at der i den viste figurdata benyttes kommaer til at adskille tusinder (den engelske standard som tusindtalsseparator).
Vær opmærksom på at der i den viste figurdata benyttes kommaer til at adskille tusinder (den engelske standard som tusindtalsseparator).
Figur 1: Udviklingen i udledningen af total kvælstof (normaliseret) fra diffuse kilder og fra punktkilder.
Kilde: Aarhus Universitet, DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) 2023
Udledningen af fosfor er også faldet betydeligt siden 1990’erne, hvilket primært skyldes en forbedret rensning af spildevandet. Tilførslen af fosfor var 2000 tons i 2020, og udledningen har været forholdsvis konstant over de seneste år (figur 2).
Figur 2: Udviklingen i samlet tilførslen af fosfor til de marine kystafsnit (A), og i den vandføringsvægtede fosforkoncentration (B). Fosfor er fordelt på tilførsler fra diffuse kilder (inkl. spildevand fra spredt bebyggelse) og udledninger med spildevand fra punktkilder (renseanlæg m.v.)
Kilde: Aarhus Universitet, DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) 2023.
Ordforklaring
Total kvælstof : En samlet koncentration af kvælstof fra nitrit, nitrat, ammonium og organiske kvælstofforbindelser.
Total fosfor : En samlet koncentration af fosfor fra ortofosfat og organisk/partikelbundet fosfor.
Vandføringsvægtet koncentration : opnås ved at dividere den samlede årlige stoftransport med den samlede årlige vandafstrømning
Normaliseret N-tilførsel : den transport, der ville have været i det enkelte år, hvis vandafstrømningen havde været konstant gennem hele perioden 1990-2020 (324 mm/år).
Hvad er status?
Der ses et betydeligt fald i udledningen af kvælstof siden 1990’erne. Den samlede kvælstoftilførsel fra land til havet er i 2023 beregnet til 65.000 ton N. Det er en stigning i forhold til 2022. Årsagen til denne stigning er øget nedbør og dermed øget vandafstrømning.
Tilførslen af både kvælstof og fosfor til kysterne varierer med afstrømningen. I våde år med meget nedbør og stor ferskvandsafstrømning vil der typisk også være en større kvælstoftilførsel end i tørre år med en lille nedbørsmængde. Denne variation gør det i nogen grad vanskeligt at vurdere udviklingen i udledningen, hvis der alene ses på det enkelte års aktuelle udledning.
Derfor laves der en normalisering ved at beregne den transport, der ville have været i det enkelte år, hvis vandafstrømningen havde været konstant gennem hele perioden 1990-2020. Den normaliserede totale kvælstoftilførsel i 2023 var på 50.000 tons, hvor den i 2022 var på 53.000 tons. For de fem år forud for 2023 (2018-2022) var den gennemsnitlige normaliserede N tilførsel på 56.000 tons.
Den normaliserede kvælstoftilførsel i 2023 er den laveste siden 1990, men er dog fortsat på niveau med de seneste år. Siden 1990 er der sket en reduktion i kvælstoftilførslen på omkring 50% (beregnet ud fra udviklingen i den afstrømningsnormaliserede kvælstoftilførsel).
Kontaktperson
Benny Andersen
Østjylland, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
E-mail hydrometri@sgav.dk
Sidst opdateret d. 1. april 2025