Iltsvind i havet

Hvad handler det om?

Plante- og dyrelivet i havet kan kun opretholdes, hvis der er ilt nok i vandet. Når der opstår iltsvind, bliver iltkoncentrationen kritisk lav for dyr og planter.

Eutrofiering er forøget tilførsel af næringsstoffer og organisk stof til havet fra landbrug, husholdninger og industri. Når der kommer flere næringsstoffer i havet, fører det til øget produktion af planteplankton. Planteplanktonet synker til bunds og nedbrydes af mikroorganismer og bunddyr, og det forbruger ilt. Størrelse og hastighed af forbruget afhænger af mængden af dødt plankton og af temperaturen.

Iltsvind opstår, når der bliver brugt mere ilt i bundvandet, end der bliver tilført. Vindforholdene kan blande vandet og dermed påvirke iltforholdene i positiv retning.

Det er eutrofiering, som skaber grundlaget for iltsvind i et omfang ud over det naturlige, mens det er de vejrmæssige forhold, som udløser iltsvind og afgør variationer i udbredelsen, varigheden og intensiteten.

Hvad er målet?

Der er ingen konkrete målsætninger for, hvor omfattende en udbredelse af iltsvind der kan accepteres, hvis der skal opnås en god miljøtilstand i de danske farvande.

Tilførsel af næringsstoffer er vurderet som et af de vigtigste forhold, der påvirker miljøtilstanden, herunder omfanget af iltsvind.

I vandområdeplanerne er det fastlagt, hvor meget udledningen af næringsstoffer skal reduceres yderligere, hvis der skal opnås en god økologisk tilstand for f.eks. algemængden (klorofylkoncentrationen), der bidrager til iltsvind.

Værd at vide om iltsvind

• I Danmark betegnes det som iltsvind, når iltkoncentrationen i vandet er 4 mg/l eller lavere.
• Moderat iltsvind (iltkoncentration mellem 2 og 4 mg/l): Her søger fisk og andre mobile bunddyr væk fra området.  
• Kraftigt iltsvind (iltkoncentration under 2 mg/l): Bunddyrene begynder at dø, og marine planter skades. Når bundvandet er uden ilt, kan der forekomme udslip af giftig svovlbrinte.  
• Jo længere tid iltsvindet varer ved, desto større bliver skaderne. Ved langvarige eller gentagne iltsvind kan man få en fuldstændig livløs havbund.
• Iltsvind forekommer hovedsageligt fra juli til november, og kulminerer typisk i september.
• De farvandsområder, der generelt er mest berørt af iltsvind, er Sydlige Lillebælt, øst- og sønderjyske fjorde, det Sydfynske Øhav samt områder i Limfjorden.

Hvad er status?

Iltsvindet i 2021 var særlig udbredt og intenst i Mariager Fjord, Knebel Vig, det sydlige Lillebælt, de sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav og i Femern Bælt.

Iltsvindsarealet i de indre danske farvande i september 2021 var mindre end i det særdeles iltsvindsramte 2020, men er det sjette største siden rekordåret 2002. Arealudbredelsen af iltsvind i september var større i 1989-2009 end i 2010-2021, men arealet er steget signifikant siden 2010.

I fjorde og kystvande var iltindholdet i bundvandet i 2021 markant forøget i forhold til i 2020 og på samme niveau som i 1980’erne. Der er dog et faldende iltindhold i bundvandet i sydlige Lillebælt siden midt i 1980’erne, hvor iltsvindssæsonen er øget med ca. 2 måneder.

I de mere åbne havområder har iltindholdet i bundvandet overordnet været faldende siden midten af 1960’erne, men også her var iltindholdet forøget i 2021 i forhold til i 2020 og på samme niveau som i starten af 1980erne og midten af 1990erne.

Hent Datasæt

Sidst opdateret d. 17. november 2023