Vandmiljø

Det danske vandmiljø har været i fokus i mange år. Miljøtilstanden i vandmiljøet er siden 80’erne og 90’erne forbedret, men er stadig udfordret af bl.a. vandløb, der er blevet udrettet, søer, der er blevet tørlagt, samt landbrug, byer og industrier, som har udledt næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, der kan skade vandmiljøet.

De marine vandområder er derudover også udsat for pres fra andre faktorer, f.eks. fiskeri, råstofudvinding, klapning og invasive arter, som kan have betydning for miljøet.

Et godt vandmiljø med velfungerende økosystemer sikrer, at de ressourcer og funktioner, som er knyttet hertil, er tilgængelige for mennesker, så vi kan nyde godt af rent drikkevand, sunde fiskebestande, et rigt dyre- og planteliv og rekreative områder.

Indsats i Danmark og EU-regi

En række vandmiljøplaner fra 1990’erne og senest vandområdeplanerne, der udarbejdes som led i implementeringen af EU's vandrammedirektiv fra 2000, har bl.a. til formål at beskytte og forbedre tilstanden i vandløb, søer, kystvande og grundvand.

Med EU’s vandrammedirektiv fastsættes en række miljømål og overordnede rammer for den administrative planlægning, for gennemførelse af tiltag til opfyldelse af de fastsatte mål og for overvågning af vandmiljøet. Vandrammedirektivet foreskriver, at alt overfladevand og alt grundvand skal have opnået god tilstand senest i 2015, men giver dog visse muligheder for fristforlængelse i op til 12 år.

EU’s havstrategidirektiv stiller krav om, at der udarbejdes nationale havstrategier med henblik på at opretholde eller opnå god miljøtilstand i de danske havområder. Nationale havstrategier ajourføres hvert sjette år. En samlet havstrategi indeholder bl.a. målsætninger for havmiljøets tilstand, et overvågningsprogram og et indsatsprogram.

EU’s vandrammedirektiv

Formålet med EU’s vandrammedirektiv er at beskytte vandmiljøet og sikre opfyldelse af målet om god tilstand i vandløb, søer, kystvande og grundvand senest i 2015. Under særlige omstændigheder kan fristen for målopfyldelse forlænges med op til 12 år, dvs. til 2027.

Vandrammedirektivet implementeres gennem udarbejdelse af vandområdeplaner med tilhørende indsatsprogrammer, som fastsætter regler om, hvordan miljømålene bliver opfyldt. Vandområdeplanerne og indsatsprogrammerne opdateres for hver seksårig planperiode.

Vandområdeplanerne gennemføres inden for Danmarks fire vandområdedistrikter, som er administrative enheder omfattende et eller flere hovedvandoplande med tilhørende grundvand og kystvand.

Det faglige grundlag for vandplanlægningen tilvejebringes navnlig gennem:

• Overvågningsprogrammer for overfladevand og grundvand, som tilvejebringer oplysninger til brug for vurdering af miljøtilstanden.
• Basisanalyser, som bl.a. omfatter opgørelse af de belastninger, som vandområderne er udsat for som følge af menneskelige aktiviteter, og vurdering af de miljømæssige virkninger heraf.
  Staten har det overordnede ansvar for, at vandområdeplaner og indsatsprogrammer bliver udarbejdet, og for at miljømålene bliver opfyldt.

Kommunerne skal udmønte hovedparten af indsatsprogrammerne i praksis.

EU’s havstrategidirektiv
Formålet med EU’s havstrategidirektiv er at opnå god miljøtilstand i alle EU’s havområder i 2020. Implementering af havstrategidirektivet sker gennem nationale havstrategier i en seksårig cyklus.

En samlet havstrategi indeholder:

Formålet med EU’s havstrategidirektiv er at opnå god miljøtilstand i alle EU’s havområder i 2020. Implementering af havstrategidirektivet sker gennem nationale havstrategier i en seksårig cyklus.

En samlet havstrategi indeholder:

• Første del: En beskrivelse af hvad ”god miljøtilstand” er, en analyse af den aktuelle tilstand i havmiljøet samt fastsættelse miljømål med henblik på opnåelsen af god miljøtilstand.
• Anden del: Et overvågningsprogram, som sikrer, at der kan foretages en vurdering af miljøtilstanden.
• Tredje del: Et indsatsprogram, som beskriver en række konkrete initiativer, der skal sikre opnåelsen af god miljøtilstand.
  Omdrejningspunktet i havstrategierne er 11 forskellige deskriptorer (temaer).

Direktivet stiller krav om, at medlemslandene anvender tærskelværdier, der er fastsat i enten EU-regi eller defineret i de regionale havkonventioner (HELCOM og OSPAR for Danmarks vedkommende).