Algemængde og sigtedybde i søer

Hvad handler det om?

Mængden af alger (planteplankton) påvirkes bl.a. af udledninger af næringsstoffer fra industri, husholdning og landbrug. Jo flere alger der er, jo dårligere er søens sigtdybde. Opblomstring af alger og sigtdybden i søer hænger således sammen med koncentrationen af næringsstoffer i søerne.

Når man måler mængden af klorofyl i en sø, giver det et billede af, hvor mange alger, der er i søen. Klorofyl kan indikere, om den biologiske tilstand er god eller dårlig, og om indholdet af næringsstoffer er højt eller lavt.

Sigtdybden er et udtryk for, hvor klart eller gennemsigtigt vandet er. Sigtdybden viser, hvor langt lyset kan trænge ned i vandet, og sigtedybden har betydning for, hvor dybt undervandsplanter vil kunne vokse. Sigtdybden varierer fra 10-15 centimeter i forurenede søer til over 8 meter i helt rene søer.

Klorofyl og sigtdybde er internationalt anerkendte indikatorer for søernes tilstand, og indgår begge som indikatorer for søernes tilstand i de vandområdeplaner, som skal sikre renere vand i søerne i Danmark i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

Figur 1 og 2 viser udviklingen for klorofyl og sigtdybde i 15 danske søer, der har været undersøgt siden 1989.

Hvad er målet?

Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal alle søer opnå en god tilstand senest i 2027. God tilstand omfatter både god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Den økologiske tilstand bestemmes på baggrund af alger (plankton), vandplanter, bunddyr og fisk. Den kemiske tilstand bestemmes ud fra indhold af prioriterede stoffer (stoffer som udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet på EU niveau).

Vandområdeplanerne (2021-2027) omfatter 986 søer. Næringsstoffer, særligt fosfor, har stor betydning for den økologiske tilstand i søerne i Danmark, da de påvirker mængden af planteplankton (klorofyl) og sigtdybden.

Hvad er status?

I 15 søer, som er overvåget siden 1989, ses en generel forbedring for målte kvalitetselementer i perioden fra 1989 til 2022. Denne tendens er dog stagneret i de seneste år, og sammenholdes dette med de ekstensivt overvågede søer fra 2011-2022, ses en tendens til stigning af næringsstoffer og klorofyl, som indikerer, at tilstanden i søerne generelt er blevet dårligere de seneste år. I 1990’erne skete der en reduktion i klorofylindholdet i søerne, særligt i de søer, der har haft de højeste klorofylkoncentrationer som følge af blandt andet en forbedret spildevandsrensning.

Spildevandsindsatsen har reduceret tilførslen af fosfor til mange søer betydeligt, men forbedringerne i søerne er begrænset af, at der stadig sker en betydelig tilførsel af fosfor fra dyrkede arealer, med spildevand fra spredt bebyggelse og fra regnbetingede udledninger fra byerne. Ligeledes sker der i nogle tidligere hårdt belastede søer fortsat en frigivelse af fosfor fra bunden.

En yderligere påvirkning af vandmiljøet i søer er tilstedeværelsen af vandremusling - en invasiv art. Vandremuslingens evne til at danne masseforekomster anses som en trussel for de naturlige plante- og dyresamfund i søerne og dermed også for den økologiske tilstand i vandmiljøet. Men vandremuslingen evner også at filtrere og rense vandet, hvilket kan have positive effekter på for eksempel sigtdybden

Som figur 1 og 2 viser, følger vandets klarhed generelt udviklingen i klorofylkoncentrationen med tendens til større sigtdybde i perioder med faldende klorofylkoncentrationer og omvendt mindre sigtdybde, når klorofylkoncentrationen har været stigende (figur 2).

Næringsstoffer og iltsvind

Koncentrationen af næringsstoffer, især fosfor, er afgørende for søernes økologiske tilstand. Fosfor og kvælstof fungerer nemlig som gødning for de mikroskopiske alger. Hvis koncentrationen af næringsstoffer er høj, bliver algevæksten høj.

Hvis der er mange alger, kan lyset ikke trænge ned til undervandsplanterne (makrofyter), så de kan vokse og producere ilt. Udover at undervandsplanterne optager næringsstoffer, fungerer de også som skjul for smådyr og fiskeyngel.

Når algerne dør, falder de ned til søbunden. Her bliver de nedbrudt af bakterier - en proces der bruger ilt, hvilket kan føre til iltsvind.

Iltsvind sammen med uklart vand betyder, at søens tilstand forringes. Vandplanterne skygges væk og fiskene enten forsvinder eller dør på grund af iltmangel. Samtidig frigives der ved iltsvind yderligere næringsstoffer (især fosfor) fra søbunden.

Sidst opdateret d. 5. juli 2024